tirsdag den 30. juni 2020

Vanløse Bladet 31 Januar 2018 Lotte Kjøllers 52 års fødselsdag samt ombygningsudsalg i hendes kunstværksted Ateliér Lk-kunst.dk


På Bogholder Allé 66 i Vanløse har der i mange år ligget et rigtigt kunstnerværksted fyldt af malerier, tegninger, skulpturer, litografier og oplevelser. ”Ateliér Lk-kunst.dk ” ligger Bogholder Allé 66 kl th i Vanløse. Det ejes af billedkunstner Lotte Kjøller som holder 52 års fødselsdag og ombygningsudsalg d. 3/2 kl. 13-17. Der er nye vinduer og døre samt lokalerne er blevet repareret og ommøbleret og er nu klar til at blive vist frem. Lotte vil sælge ud af sin kunst med gode tilbud og åbner sit Ateliér for alle, der har lyst til at kigge forbi og se hvor flot der er blevet. Der vil være masser af kunst at se sig lun på, kaffe, te, vin og lidt til ganen og hjertet. Der vil være levende musik af Lars. Så kom og gør et godt køb i en mørk og kold tid og få en oplevelse!

Sammen med Vanløse har Lotte Kjøller vokset sig stærk som kunstner. Hun er nu medlem af Billedkunstnernes Forbund(BKF) og Dansk Forfatterforening(DF) som illustrator og digter. Lotte har udstillet mange meriterende steder både i Danmark og i udlandet. Hun tilhører PAKs Gallery i Østrig. Hendes værker er blevet antaget rundt i verden på internationale censurerede udstillinger og muséer. Man kan se mere på Lottes store hjemmeside: www.Lk-kunst.dk  hvor der findes fuld CV samt mere end 100 værker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar