søndag den 20. september 2020

Body Language Vanløsebladet 9 sept 2020 og Frederiksberg tv sept 2020

 Vanløsebladet Onsdag d. 9 sept 2020


Body language er en udstilling hvor kunstnere/fotografer sætter focus på den menneskelige krop og dens sprog gennem foto. Vi undersøger hvordan vi med den vidunderlige krop vi har kan tale uden ord og aflæse hinanden. Hvad sker der når vi som vores dominant fra kunstnersamfundet Esben Fog bytter mænd og kvinders rolle om? Kvinderne sejrer over manden. Havde det været mænd der sejrede over en kvinde havde det heddet sex. Nu er rollerne byttet om og i hans Manhunter er det kvinderne der jager. Fed humor eller girlpower? 

I Barry Pringles tegnformelige numse er kropssproget blevet til et tegn - et kropstegn. 

M. Flint arbejder med at tage nærbilleder med et kalejdoskopisk objektiv af kvindelige kønsorganer og blomster og det felt mellem yndigt og svulstigt hvor det pludselig bliver noget helt andet end pornografisk eller klinisk. 

No names smukke kvindekroppe er æstetiske og smukke i alt sin enkelthed. 

Lotte Kjøller maler der i mod men sætter foto af kroppe ind som et ekstra vindue i maleriet. Hvor går grænserne? Kan man lave ready made skulpturer, video og bemalede malerier og kalde det foto? Hvad er et foto? eR et gammelt familiefoto kunst? 

Vi vil undersøge fotografiets muligheder gennem foto, maleri med foto, ready made skulptur og video osv. 

Kunstnerne er: fotograferne Esben Fog, Barry Pringle samt M. Flint, og "No name", samt Lotte Kjøller maleri med foto, video og readymade skulptur. Alt skabt af foto. 

Galleri Lk-kunst.dk ligger på Bogholder Alle 66 kld tv, 2720 København. Kun 7 minutters gang fra Vanløse metro st. eller 3 busstop fra 

Flintholm metro st med bus 10, 31, 22. 




Frederiksberg tv 2020

tors d. 17/9 kl. 12-13 og 21.30-23.30. fredag 18/9 13-15. søndag 19/9 8-10. tirsdag 22/9 11-13. onsdag 23/9 01-3.30

tirsdag den 30. juni 2020

Vanløsebladet webudgave og papirudgave onsdag 15 januar uge 3 2020


Ugeavisen 5.5 2019 Det nøgne menneske rykker ind i Pakhusgalleriet Af PR foto


GoVarde.dk 18 April 2018 Lørdag er der foredrag om Det NØGNE menneske Af Ulla Højgaard

I april måned er der mulighed for at opleve en temaudstilling af kunstnergruppen det NØGNE menneske. Udstillingen, der både rummer foto, video, maleri, illustrationer og skulptur, viser seks kunstneres meget forskellige syn på menneskekroppen ud fra forskellige tolkninger og overbevisninger.

Kunstnergruppen består af: Line Taarnberg, Esben Fogh, Lotte Kjøller & Olav Johannisson.

GÆSTEUDSTILLERE: Helle Mie Hellesen, Dorte Bundesen & Helle Rask Crawford.

Kroppen har gennem hele menneskets historie været omdrejningspunktet for vores forståelse af os selv og vores plads i verden – tænk blot på Venus af Willendorf, de mange kristusfigurer, Leonardo da Vincis studier af kroppen og vor tids plastikkirurgi. Kroppen afspejler tiden på godt og ondt – således har kroppen været beundret, skabt begær,
skamfølelse, harme og rædsel. Den har i nogle tilfælde været hellig og i andre sammenhænge blot et objekt. Vores forestillinger om, hvad der er smukt og grimt, tager ofte udgangspunkt i kroppen. Ikke mindst i dag med Snapchat, Facebook og selfies har kroppen en central plads i vores bevidsthed. Og den er svær at blive klog på – denne
fantastiske krop, som afspejler så mange modsatrettede følelser.

Hvordan har kroppen det så egentlig i dag? Det kommer temaudstillingen Det NØGNE menneske med flere bud på gennem en bred vifte af fotografier, video, malerier, tegninger og skulpturer, der sætter oplevelsen af den nøgne krop i centrum for fortolkning og udtrykker kroppens mangfoldighed ved hjælp af hver kunstners unikke kunstneriske udtryk
og perspektiv.

Ligesom Caravaggio, Leonardo Da Vinci, Picasso og mange andre kunstnere, er kunstnergruppen professionelle kunstnere, der bruger det nøgne menneske som model og inspiration i deres kunst. De interesserer sig for mennesket og dets krop og sind, men på vidt forskellige måder – akkurat som fortidens mestre.
Olav Johannisson har gang i en alsidig virksomhed. Der udføres skulpturer i sten, ler, bronze og senest også i træ. Der males på div. materialer, og det bliver til nips eller tonstunge sager, som kommer på udstilling eller til en udsmykningsopgave. På udstillingen vises arbejder i ler, bronze, træ samt malerier. Udtrykket er naturalistiske om end
med en ekspressiv og rå fremtræden.

Esben Fog arbejder primært med ”gammeldags” filmkameraer og kun med større negativformater. Han fremkalder og kopierer selv i eget mørkekammer.
Han arbejder mest med iscenesat fotografi, dvs. billeder som er udtænkt på forhånd og iscenesat af fotografen – ofte med brug af trickteknikker.
Det enkelte billede kan være længe undervejs, når der eksempelvis skal males baggrunde, laves kulisser osv. På udstillingen vil man, som noget nyt, kunne se enkelte digitale fotos i farve.

Lotte Kjøllers malerier tager næsten altid udgangspunkt i menneskelige relationer. Helt konkret ses ofte et eller to mennesker i en situation. En del situationer foregår i naturen, en del i et lukket interiør. Musik, leg og drømmesekvenser er skildret i flere af hendes billeder. Lotte Kjøller har udført en række billeder, der omhandler menneskelig forvandling.
Her forstået som både forvandling og forandring, dvs. menneskets evne til at forandre sig gennem livet. Dette skildres gennem motivet såvel som farven. Farveholdningen er sprudlende og ekspressiv. Af og til anvendes guld og sølv som en glitrende understregning af bevægelse i direkte eller overført betydning.

For Line Taarnberg er det nøgne menneske billedet på uskyld, renhed, krop, sensualitet, seksualitet og forførelse. På billedet bliver synssansen forført – på film forføres vi via syns- og høresansen. Hun synes, det er spændende at arbejde kunstnerisk med vores sanseoplevelser. Kan man smage Adams æble til Eva, eller omvendt, bare ved at se på et
billede, der illustrerer det?

Dorte Bundesen arbejder i mange forskellige materialer og med mange forskellige teknikker –dels for at finde frem til lige det materiale, der bedst kan udtrykke den historie hun ønsker at fortælle – og dels fordi hun er en nysgerrig sjæl, der gerne vil undersøge nye udtryksmåder. I den serie, hun her præsenterer, har hun arbejdet med to fysiske lag i
samme billede – et lag til en baggrund, og et til motivet “det nøgne menneske”. Kunstneren er især interesseret i den skyggevirkning der fremkommer, når der kastes lys på billedet.

Helle Rask Crawford refererer ofte til klassiske myter i sine skulpturer, men det vil være forkert at kalde hende for en klassisk billedhugger. Man kunne derimod kalde hende for en anti-klassisk kunstner. Hendes skulpturer er ekspressive, dynamiske, sensuelle og humoristiske. De er fulde af fart, fantasi og fabulerende fortællinger.

Sammen med det ekspressive udtryk med tydelige spor af fingrenes arbejde, den ofte voldsomme dynamik i kompositionen, sensualiteten og det fabulerende indhold i skulpturerne generelt, er det arbejder som disse, der viser Helle Crawford som den på én gang traditionsbevidste og helt igennem originale kunstner, hun er.

FAKTA:
Udstillingen er fra den 7.-29. april 2018

Sted: Kunsthal vARTe, Smedegade 35, (indg. fra Spigerborgade) Varde

Lørdag den 21. april er der et foredrag om “det nøgne menneske” med Kim Bindesbøll Andersen hvor man der findes en hemmelighed involveret så man vil blive prøvet på sin blufærdighed og nok vil få et lille schok.

Bededag er der efter-fernisage hvor Lotte Kjøller vil præsentere den store installation “I begyndelsen var billedet” med maleri/installation Lotte Kjøller. Lyd: Alfredo Moreleon. – samt Artisttalk af billedkunstner Lotte Kjøller.


Du kan læse mere om kunstnerne på deres hjemmeside: www.the-naked-human-art.com

Jydske Vestkysten regionalavis og webaviserne jv.dk,  stiften.dk, fyens.dk, Lemvig Folkeblad, vafo.dk,  15. April 2018 Kunst: De skitserer den nøgne sandhed Af: Malene Wonsbek


Foto: Martin Ravn.

Karen Vendler fra Varde lærte at tegne hos en maler i Indien. Det er nu 30 år siden.- Den nøgne krop er det bedste grundlag for at lære at tegne, for der udfordres man af skygger og former. Jeg har også været til croquis hvor modellen havde tøj på, og det er ikke det samme, indrømmer Karen der sidder til venstre for underviser Lotte Kjøller.

Gennem udstilling med billeder, skulpturer, croquis-event og senere på måneden oplæg med nøgen foredragsholder håber billedkunstner Lotte Kjøller at puste til den vestjyske blufærdighed.

Varde: I København har billedkunstner Lotte Kjøller mange croquis events for både kunstnere under uddannelse, for sjov til en polterabend eller som en happening i forbindelse med ferniseringer. En event hun med største naturlighed også ville præsentere i Varde på galleri vARTe.

- Først da jeg, fra mit hjem på Østerbro, begyndte at lede efter en lokal croquismodel, tænkte jeg: "Hvad er det, jeg kommer over til?", tilføjer hun med et finurligt smil.

" Den slags bruger vi ikke" og "det vil vi helt sikkert ikke have noget med at gøre" var svarene fra de kunstneriske kontakter som Lotte Kjøller opsøgte.

Vort samfund er en mærkelig blanding af bornerthed og frisind.
Lene Søndergaard, Varde, deltager på croquiseventen

LOTTE KJØLLER
Lotte Kjøller er 52 år, født og opvokset Køge og er uddannet kunstner hos Jeff Ibbo i København og et kunstakademi i Paris. Hun slog for alvor igennem som billedkunstner i 1995, hvor hun blev antaget på Kunstnernes Efterårsudstilling. Lotte Kjøller har malet siden hun var to år og er mest kendt for at male nøgne mennesker. Hun har eget atelier i Vanløse, er en flittig kunstner, udstiller og underviser.Billedkunstner Lotte Kjøller er leder af kunstgruppen "Det nøgne menneske" der i hele april måned udstiller på galleri vARTe, Smedegade 35 i Varde. Lotte bor i hele perioden i kunstner-boligen tilknyttet galleriet, og man er velkommen til at kigge ind og følge hendes arbejde.

Yderligere information: www.lk-kunst.dk og www.varte.dk

Nysgerrigheden sejrer
Men en model fandt hun. (modellen) fra Skanderborg, der også er formand for Danske Naturister i Østjylland.

- Jeg har været croquismodel før, men det er godt nok nogle år siden, så jeg er lidt nervøs, indrømmede John umiddelbart før de ti deltagere indtog deres pladser og begyndte at skitsere ham.

- Croquis er fransk og betyder at lave skitser især efter nøgenmodeller. Vi ser på kurver, farver og menneskets proportioner, fortæller Lotte Kjøller, der glæder sig over at mødet med vestjyderne indtil nu har været utrolig positivt, og slet ikke så snerpet som hun havde frygtet.

- I mine første 14 dage har jeg vel gennemsnitlig haft 15 besøgende om dagen. Folk er venlige og meget nysgerrige. I forhold til København fornemmer jeg helt klart at en udstilling som denne og ikke mindst en croquis-event udfordrer vestjyderne på deres blufærdighed. Men det er også meningen, tilføjer Lotte Kjøller, der er vant til, at folk synes hun er et meget sammensat menneske.

NØGEN FOREDRAGSHOLDER
Søndag den 21. april klokken 13 holder Kim Bindesbøll Andersen foredrag i galleri vARTe om "det nøgne menneske". Han er opvokset med en konservativ opfattelse af nøgenhed som seksuel og anstødelig. I dag er han formand for danske naturister i Jylland Nord. Tilhøreren vil blive udfordret med sit syn på det nøgne menneske ikke mindst fordi foredragsholderen holder sit oplæg uden at have en trævl på kroppen.Søndag den 27. april fra klokken 15-17 er der efterfernisering og foredrag ved Lotte Kjøller
Kristen nøgenmaler
Nok er kun kunstneren, der maler billeder med erotiske og seksuelle stemninger, men hun er også et meget kristent menneske. Og det skaber forvirring.

- Først og fremmest synes jeg, at menneskekroppen er smuk uanset om den er ung eller gammel, slank eller kurvet. For mig er det nøgne menneske et ærligt og sårbart menneske, der ikke kan gemme sig bag masker, facader eller påklædning. Igennem hele menneskets historie har kroppen været omdrejningspunktet for vores forståelse af os selv og vores plads i samfundet, siger Lotte Kjøller der med udstillingen i vARTe vil skabe en venlig protest.


- I Nordsjælland oplever jeg, at unge er blevet voldsom blufærdige. En del af deres hverdag går op i at være så perfekte som mulig. Jeg kender mange unge, der som 18-årige aldrig har set deres søskende eller forældre uden tøj. Og den samfundsudvikling ønsker jeg at sætte spørgsmålstegn ved. Er det virkelig den vej vi vil gå? spørger hun, inden hun atter guider croquisdeltagerne der med blød blyant, akvarel eller oliekridt på papir formidler det, det hele handler om nemlig den nøgne sandhed...

Vanløse Bladet 31 Januar 2018 Lotte Kjøllers 52 års fødselsdag samt ombygningsudsalg i hendes kunstværksted Ateliér Lk-kunst.dk


På Bogholder Allé 66 i Vanløse har der i mange år ligget et rigtigt kunstnerværksted fyldt af malerier, tegninger, skulpturer, litografier og oplevelser. ”Ateliér Lk-kunst.dk ” ligger Bogholder Allé 66 kl th i Vanløse. Det ejes af billedkunstner Lotte Kjøller som holder 52 års fødselsdag og ombygningsudsalg d. 3/2 kl. 13-17. Der er nye vinduer og døre samt lokalerne er blevet repareret og ommøbleret og er nu klar til at blive vist frem. Lotte vil sælge ud af sin kunst med gode tilbud og åbner sit Ateliér for alle, der har lyst til at kigge forbi og se hvor flot der er blevet. Der vil være masser af kunst at se sig lun på, kaffe, te, vin og lidt til ganen og hjertet. Der vil være levende musik af Lars. Så kom og gør et godt køb i en mørk og kold tid og få en oplevelse!

Sammen med Vanløse har Lotte Kjøller vokset sig stærk som kunstner. Hun er nu medlem af Billedkunstnernes Forbund(BKF) og Dansk Forfatterforening(DF) som illustrator og digter. Lotte har udstillet mange meriterende steder både i Danmark og i udlandet. Hun tilhører PAKs Gallery i Østrig. Hendes værker er blevet antaget rundt i verden på internationale censurerede udstillinger og muséer. Man kan se mere på Lottes store hjemmeside: www.Lk-kunst.dk  hvor der findes fuld CV samt mere end 100 værker.

Fyens stifttidende og Fyens.dk 31. januar 2017 Kunst: Maskeret nøgenhed Af: Iben Friis Jensen

Anmeldelse
Bombardement af nøgne kroppe på SAK Kunstbygnings aktuelle udstilling "Det Nøgne Menneske" med kunstgruppen af samme navn
10 vidt forskellige kunstneres syn på menneskekroppen giver et veritabelt kropsbombardement.
For nøglehulskiggeren vil udstillingen "Det Nøgne Menneske" i SAK Kunstbygning, Vestergade i Svendborg, derfor ikke give noget erotisk kick: More is less, kan man konkludere. Udstillingens hundredevis af nøgne kroppe er som at træde ind i en nudist-lejr, alene nøgenhedens volumen af-erotiserer objektet.

Det nøgne menneske
Kunstbygningen SAK, Vestergade 27, Svendborg
Udstilling indtil 5. marts, tirs-søn 11-16

Deltagende kunstnere: Line Taarnberg, Lotte Kjøller, Annelise Jarvis Hansen, Lotte Horne, Jeff Ibbo, Olav Johannisson, Grethe Tranberg, Lars Kræmmer, Esben Fog, Barry Pringle.

Men for kunstnere har menneskets krop altid været en kilde til inspiration og forundring, og forundringen gives i høj grad videre på udstillingen "Det Nøgne Menneske", der vises til og med 5. marts.
Kvindekroppe en masse, lidt færre mandekroppe, tykke kroppe, tynde kroppe. Kropsdyrkelsen går så vidt, at ansigterne ofte er gemt bag masker - af og til endda drejet 180 grader, så kroppen får et surrealistisk udtryk  i de sort/hvide fotos, som tre af kunstnerne bidrager med.

Krop og kunst
Kunst og krop hører uløseligt sammen, og derfor er det også interessant at opleve så forskellige kunstneres bud på, hvordan kroppen indgår som del af et værk: Fra Esben Fogs brug af den sammenkrøbne krop, der ligger så statisk som en marmorsten på stranden og til samme kunstners fantasirigdom udtrykt i tableauer, hvor et ældre ægtepar sidder mod en tapetmønstret væg med billeder af nøgle mennesker krybende ud og ind af ornamenterede guldrammer. Eller hans lige så opsigtsvækkende portræt af to påklædte mennesker med gorillamasker foran en væg med lutter billeder af nøgne figurer - også med abemasker. Tænk lige over det!
Barry Pringle bidrager med meget forenklede og æstetisk smukke fotos - enten overbelyste i serien "Line Nudes" eller underbelyste i serien "Masked Nudes": Kroppe tegnet med få næsten grafiske linjer eller som monumentale objekter af folder og hulninger.

Tredje kunstner, som skal fremhæves blandt de 10, er Jeff Ibbo, der med sine stærke koloristiske og legemsstore malerier også arbejder med forenklingen og med at gøre kroppen til tegn. Med kraftige kontratherende konturlinjer rammer han kroppen ind og frigør den fra pornografiens svøbe. Også selv om han med få streger og stærke farver formår at male "stiv pik og håret tilbage".

Kunstavisen 18/2 – 2017 af Lise-Lotte Blom www.kunstavisen.dk

Det Nøgne Menneske på SAK
Menneskekroppen under lup.
Ti billedkunstnere udtrykker via malerier (olie eller akryl på lærred, gouache på håndlavet papir) tryk eller digitaltryk, fotos, tegninger og skulpturer deres opfattelse af menneskekroppen.
De ti kunstnere er Line Taarnberg, Lotte Kjøller, Annelise Jarvis Hansen, Lotte Horne, Jeff Ibbo, Olav Johannisson, Grethe Tranberg, Lars Kræmmer, Esben Fog og Barry Pringle.
Kvalificerede kunstnere udnytter udstillingsrummene fint
Så vidt muligt har alle kunstnere fået tildelt egne rum. Det fungerer fint.
Fotografen Esben Fog, der er uddannet arkitekt, har udstillet siden 2000. Han arbejder med iscenesat fotografi, dvs. billeder der er udtænkt på forhånd og iscenesat af fotografen. Ofte er der tale om trickfotos, fx fotos hvor den samme person optræder flere gange i det samme billede. Alle tricks bliver lavet med gamle fotografiske teknikker. Han maler selv baggrunde, og ofte er en del af rekvisitterne hjemmegjorte. Billederne bliver fremkaldt og kopieret i eget mørkekammer, jf. ”levende billeder II”, hvor Fog har bygget en kunstig væg, og hvor modellerne står inde bag billedrammerne og kigger ud. Samme to modeller sidder på stolene og ser på hinanden ud af billedrammerne. Der er tale om en dobbelteksponering på samme negativ. Fog opsøger datidens langsommelige teknik, netop for at være med i processen.
Fotografen Barry Pringle, der er uddannet på Guildford and Royal School of Art, London 1966-71 indfanger gennem fotografiet den nøgne krop på en usentimental og direkte måde.
Line Taarnberg, der er født i 1964, er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler 1984-92. Hun angriber det nøgne menneske fra mange vinkler og mange teknikker. Hun er optaget af både fotografi, video og maleri. Hendes parafraser over store billedkunstnere i barokken og rokokoen er forfriskende. Hun giver fx et humoristisk kvindeligt bud på en kvindelig Bacca, i modsætning til Caravaggios Bacchus. Det sensuelle er i centrum uden at blive for pågående.
Jeff Ibbo udstiller en række fine kvindemodel malerier og veloplagte kvindeskulpturer i stentøj. Det samme er tilfældet med Lars Christian Kræmmers sensuelle kvindemodeller.
 
Grethe Tranberg har en række fine eventyrlige og fortællende malerier og især stentøjsskulpturer udstillet. Hendes  farvemættede værker sprudler af intensitet. Annelise Jarvis Hansen opererer med forholdet mellem harmoni og disharmoni, billedopbygningsmæssigt såvel som emnemæssigt
Fortællende og drømmende motiver
Fortællende og drømmende motiver er der også i Lotte Hornes billeder. I sarte farver behandler hun litterære temaer, hvor mennesket er mere eller mindre nøgent. Mennesket ses i tænkte situationer, hvor der synes at være en hovedhandling og flere bihandlinger, jf. maleriet: ”Der findes et liv før døden” (olie og sand på lærred, 80 x 80 cm), hvor handlingen i billedet fremstår som ”a stream of consciousness”, hvor det måske drejer sig om at nå det hele, mens tid er!
Olav Johannisson og Lotte Kjøller
Olav Johannisson arbejder med malerier, ler- og træskulpturer. Hans malerier er ekspressionistiske i farve og form, mens lerskulpturerne har en udpræget tyngde. De mange træskulpturer står kraftfulde og rå, jf. Skulptur i egetræ, 2015, H: 165 cm. Disse kvindemodeller synes afledt af Venus fra Willendorf (en urkvinde langt fra nutidens mannequin-mål).
Lotte Kjøller udstiller værker af forskellig art og materiale. Bedst er hun i det underspillede, således som det udtrykkes i stentøjsler-skulpturen: Vippetå, 2016 og Livløber, akryl på lærred, 340 x 110 cm.
Alt i alt en flot og varieret udstilling
Udstillingen på SAK i Svendborg vises frem til 5. marts
Lise-Lotte Blom

Illustrationer
1)      Lotte Horne, f. 1943
Der findes et liv før døden, 2015
Olie og sand på lærred, 80 x 80 cm.4
2)      Esben Fog
Levende billeder II, 2016
Foto taget med analog kamera af kunstneren
3)      Olav Johannisson
Uden titel, 2015
Egetræ, H: 165
4)      Lotte Kjøller, f. 1966
Vippetå, 2016
Stentøjsler (uden glasur), 30x15x36 cm

   Lise-Lotte Blom

Kunstavisen dec – 2014 af Lise-Lotte Blom www.kunstavisen.dk

DEN LILLE HAVFRUE SOM INSPIRATION
Af: Lise-Lotte Blom

Vandreudstillingen Havfruer og Frøkner når 6 december kl. 16 til H.C. Andersens Hus i Odense, hvor den kan ses frem til 19 Januar 2014. Edvard Eriksens skulptur Den Lille Havfrue på langelinie i København fejrer 100 års jubilæum i år. Som markering af jubilæet præsenterer H. C. Andersens Hus udstillingen af kunstnergruppen Havfruer og Frøkner. De 9 kvindelige kunstnere fra 3 generationer har alle haft lyst til at arbejde med udgangspunkt i kvindelighed som begreb. Også set i lyset af H. C. Andersens havfrue. Især 2 af de ni kvinder lader det lyriske og eventyrlige men dog også barske være er et gennemgående træk. De 9 kunstnere er: Anna Laurine Kornum, Annelise Jarvis, Helle Bother, Josephine Ernst, Line Taarnberg, Lotte Kjøller, Renate Borgen, Nina hess og Lotte horne.

Lotte Hornes værker har et fabulerende drømmende indhold både med reference til teaterverdenen (som man behager) og til den barske virkelighed (installationen Havfruesko med blod) referende til H. C. Andersens lille Havfrue fra den sidste aften/brylluppet, hvor hun danser så fødderne bløder.

Lotte Kjøller har i en række billeder levet sig ind i Den lille Havfrues verden. Dette ses på udstillingen i H. C. Andersens Hus i det store (150x120 cm) billede Havskum, akryl og guld på lærred, hvor længsler og drømme får indtryk gennem et brus af netop havskum.

Kjøller har kædet H. C. Andersens eventyr Den lille Havfrue sammen med egen opfattelse af H. C. Andersen og hans forhold til kvinder. Ligesom hun har nærlæst eventyret  og visualiseret tanker og forestillinger. ......


H. C. Andersens Hus, Odense frem til 19 Januar 2014

Kunstavisen 24/10 – 2011 af Lise-Lotte Blom www.kunstavisen.dk

Vinterbilleder af Lotte Kjøller vises i Odense
Lotte Kjøller udstiller en række spændende værker under temaet ”Vinterbilleder” frem til 7. november i Odense. Lotte Kjøller, f. 1966 tager som altid udgangspunkt i menneskelige relationer. Her drejer det sig om at fokusere på emner hun selv forbinder med konkrete hændelser i vinterhalvåret som fx vintersolhverv, julen og sne. Men også mere abstrakte emner som mørke og lys, tro, rejser, leg og erotik optager hende meget.

Sprudlende farver og ofte drømmeagtige scenerier dominerer
Lotte Kjøller arbejder i billederne Hyrderne, Snowball og Solhverv med drømmeagtige scener i lyriske farver. Medens andre billeder som Cyklus, Korset , De vågende og Tropenat er mørke, komprimerede og ulmer af dramatisk glød. Der er forventninger og humor i flere af billederne fx kan fremhæves Venter, Butterfly, Cross og Løwen.

Vesterhavet/Sensuelle ordbilleder
Billedet Vesterhavet/Sensuelle ordbilleder er et maleri fra Lotte Kjøllers serie Livløber, malt over en digtsamling af samme navn. Maleriet er et selvportræt af kunstneren som ung. Der indgår et selvportræt såvel som et digt i billedet. Værket er suppleret af et eksemplar af bogen Sensuelle Ordbilleder, en illustreret digtsamling af flere kunstnere, der hver har bidraget med et eller flere erotiske digte med tilhørende illustrationer. Lotte Kjøllers digte og billeddigte har titlerne: Wave og Again. Bogens forside er malt og signeret af Lotte Kjøller. Pågældende forside er udført som collage i akryl og lak.

Dialogomvisning lørdag den 29.10. kl. 12.30
Udstillingens billeder kan ses hos Lauritz.com Odense, Kratholmvej 51, 5260 Odense S frem til og med mandag den 7. november. Mandag-fredag kl. 11-18. Lørdag kl. 10-14. Ligesom der kan bydes på værkerne hos www.Lauritz.com frem til og med den 7. november. Der afholdes dialog-omvisning lørdag den 29. oktober kl. 12.30 v. mag.art. Lise-Lotte Blom og kunstneren. Alle er velkommen.


Af: Lise-Lotte Blom, kunsthistoriker, mag.art. artikel i KUNSTAVISEN´s netavis  24/10-2011, site:

Kunstavisen 2/9 – 2010 af Lise-Lotte Blom www.kunstavisen.dk

Lotte Kjøllers vedkommende billedeunivers. 40 værker på specialauktion hos Lauritz.com Odense
Lotte Kjøllers billeder har alle et eksistentielt indhold. Ofte ses et udpræget sprudlende og legende sceneri. Billederne har imidlertid flere lag af indhold. På overfladen lette og legende referencer, jf. ”Dansen i vår”, ”Pariserhjulet”, ”Leg” og ”Da jeg var i skoven”. Men underliggende ulmer også en eftertænksom og af og til melankolsk stemning.

Alle 40 billeder er blevet til i løbet af det seneste 1 ½ år.

Lotte Kjøllers nye billeder er en forsættelse af temaet ”Effatha”, der refererer til Effatha ”Luk dig op” – sagde Jesus til den døvblinde. Mark 7, 34. Lotte Kjøller beretter selv, at det er vigtigt for hende at man skal turde lukke sig op – at tillade sig at modtage– så man hører og ser. Endvidere at man tør glædes ved livet. Det er et budskab, der er af afgørende betydning for hende som et kristent menneske og som kunstner. Hun adskiller ikke de to ting. Begge dele er af altafgørende betydning for hende. Lotte Kjøller vil gerne have dette livsbekræftende budskab frem i billederne. Ikke på en påtrængende måde, men på en antydende og legende måde. Livet anskuet som en konstant balancegang mellem spænding og forløsning (frelse). Det ses f.eks. i billederne: ”At gå på line”, ”Geyser” og ”Forløsning”.

Overordnede emner
Ser man på Lotte Kjøllers værker som en helhed, så kan man generelt finde referencer til tro, musik, mennesker, leg og natur. Naturinspirationen har sit udgangspunkt i at Lotte Kjøller med stor glæde i sommerhalvåret opholder sig meget i egnen omkring Isefjorden. Denne natur ligger dybt forankret i hendes bevidsthed, forstået på den måde at hun ”henter den frem” igen og igen.
Farveholdning

Lotte Kjøllers farveholdning og billedernes overfladebehandling er sprudlende. Ofte ses dristige og ekspressive farvekombinationer der lyser af optimisme. Billederne består af mange farvelag, et fænomen der understreger det flertydige indhold.

Kom til dialog-omvisning lørdag den 11. september kl. 12.30 hos Lauritz.com Odense, Kratholmvej 51, 5260 Odense v. Lotte Kjøller og mag.art. Lise-Lotte Blom

Specialauktionen med Lotte Kjøllers billeder hos Lauritz.com Odense afholdes i perioden 3. september til og med den 20. september. Der kan bydes på værkerne fra fredag den 3. september.

Der afholdes dialog-omvisning i Lotte Kjøllers specialauktion i auktionshuset i Odense lørdag den 11. september, kl. 12.30 v. mag.art. Lise-Lotte Blom og billedkunstneren Lotte Kjøller. Alle er velkomne.


Lise-Lotte Blom, kunsthistoriker, mag.art.

Kunstavisen 17/9 2009

Nærvær og eftertænksomhed. Omfattende præsentation af Lotte Kjøller og Bente Christensen
Citat: ”Lotte Kjøller Lotte Kjøller, f. 1966 præsenterer i alt 26 værker, 25 billeder og en skulptur.. 7 billeder har jazz-tema. Lotte Kjøller er gift med en musiker og færdes meget blandt musikere i det hele taget. Dette inspirerer hende konstant. Som noget nyt er nogle af billederne udført i mixed media, bestående af bl.a. håndlavet og håndrevet papir med tegning, akvarel og/eller påført tuschtegninger. 18 billeder handler om tro, dvs den kristne tro. Lotte Kjøller har gennem et stykke tid arbejdet med temaet ”Effatha”, refererende til Effatha ”Luk dig op”- sagde Jesus til den døvblinde. Mark 7, 34. Lotte Kjøller beretter selv at dette med at kunne lukke sig op – at kunne modtage – så man kan høre og se og turde nyde og glædes ved livet. Det er af vital betydning for hende som et kristent menneske og som kunstner. Dette budskab vil hun gerne give videre til omverdenen gennem værkerne. Ikke på en anmassende men på en antydende og stilfærdig måde. Ser man på Lotte Kjøllers værker som en helhed, så omhandler de musik, tro, mennesker og natur. Naturinspirationen bunder i at Lotte Kjøller med stor glæde i sommerhalvåret opholder sig meget i egnen omkring Isefjorden. Denne natur ligger dybt forankret i hendes bevidsthed og hentes frem igen og igen. Lotte Kjøller arbejder af og til med skulpturer. Den præsenterede forestiller en frodig kvinde (en moder jord, måske?)”.

Af: Lise-Lotte Blom, kunsthistoriker, mag.art. artikel i KUNSTAVISEN´s netavis 17/9-2009,

site: www.kunstavisen.dk

Politiken 2 /1 2009

Citat:
”På Copenhart i Valby åbner man nytåret med tre malere, der har det til fælles, at de som regel maler mennesker, men er ellers vidt forskellige. …... Lotte Kjøller maler koloristiske, halvabstrakte mennesker i eksistentielle situationer….”


ibyen@pol.dk

Kunstavisen d. 20/8 2008 af Liselotte Blom

Citat:

Kunstner i udvikling - Lotte Kjøller
”Omfattende salgsudstilling med malerier og skulpturer af Lotte Kjøller….

Lotte Kjøllers baggrund:
Lotte Kjøller, født i Køge 1966, er uddannet privat hos billedkunstneren Jeff Ibbo 1992-95. Desuden et halvt års studium (legatophold) på École Des Beaux Artes, Paris og på Paper Art Symposium, Letland (legatophold) i 1997.

Hun har modtaget en række legater: Rosenvængets Rejselegat 1992; Bikubefonden 1997 og Ravel Levetzauske fond 1997.

Lotte Kjøller er medlem af BKF, Kvindelige Kunstneres Samfund; Kunstnerforeningen af 18. november og Dansk forfatterforenings illustratorgruppe. Hun har udstillet på en række censurerede udstillinger KE 1995 og 1996; KS 2000 og 2001; 6th. Lessadra World Art Print Annual 2007, Sofia, Bulgarien; Mini Print International, Barcelona, Spanien 2007.

Lotte Kjøller har yderligere udstillet på talrige separat- og gruppeudstillinger i ind- og udland. Senest separat på Galleri Over Gaden, Skælskør; Cobrarummet, Sophienholm, Lyngby; Arthouse Kunsthandel, Kbh; Galleri N24, Kbh. alle i 2007 endvidere i Galleri LB, Kbh i 2008.

Udsmykninger:
Kunstneren har udført en række udsmykningsopgaver helt fra 1988, bl.a. Nikolaj Udstillingsbygning, Kbh; Køge Gymnasium 1990; Kbh. musiske Aftenskole 1991; Fritidsklub ”Bag Skorstenen”, Køge 1991; Kbh. Hovedbibliotek 2004. Har solgt til Hyltebjerg Kirke, Vanløse og er repræsenteret i Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Samling fra 2004.

Maleriernes og skulpturernes udsagn:
Lotte Kjøllers malerier tager næsten altid udgangspunkt i menneskelige relationer. Helt konkret ses ofte et eller to mennesker i en eller anden situation. En del situationer foregår i naturen, en del i et lukket interiør. Musik, leg og drømmesekvenser er skildret i flere af kunstnerens billeder. I 2008 har kunstneren udført en række billeder, der har fået fællesbetegnelsen ”change”. Her forstået som både forvandling og forandring, dvs. menneskets evne til at forandre sig (forvandles) gennem livet. Dette skildres gennem motivet såvel som gennem farven. Farveholdningen er sprudlende og ekspressiv. Af og til anvendes guld og sølv som en glitrende understregning af bevægelse i direkte og/eller overført betydning.

Lotte Kjøllers skulpturer, der er skabt mellem 1995 og 2008 er alle, ligesom det er tilfældet med malerierne, modelleret efter levende model. Materialet er her stentøjler med chamotte. Efterfølgende er skulpturerne brændt, og af og til glaseret flere gange med glasur efter kunstnerens egen opskrift. Flere skulpturer, bl.a. ”Grubleren” i brændt ler med chamotte, 47 x 21 x 17 cm, udtrykker en markant sanselighed kombineret med eftertænksomhed.”


Skrevet af kunsthistoriker, mag.art. Lise-Lotte Blom

Albertslundposten 12/8 2008 nr. 33, 44 årgang

Citat:

”….Lotte Kjøllers ekspressive malerier fortæller altid en historie, og hun bruger en flot kolorit. Farver, der arbejder sammen eller bevidst støder mod hinanden og mennesket. Disse værker udmærker sig ved, at rummet og farverne betyder ligeså meget som det, at et menneske er motiv. Mennesket danner her erfaringsgrundlag, objekt og motiv….”

Ugeposten 19/2 2008

Citat:
Kjøller i Kulturhuset ”…. Billedkunstner Lotte Kjøller er født d. 30 Januar 1966 i Køge. Hun debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1895 og fik hele 3 værker antaget samme sted 1996. I 1997 var hun på legatrejse et halvt år i Paris, hvor hun studerede på Ecole des Beaux Artes. Før da var hun i tre års mesterlære hos billedkunstner Jeff Ibbo. Efter rejsen blev hun antaget på Kunstnernes sommerudstilling i 2000 og 2001.
Nu har hun fået det professionelle kvalitetsstempel som medlem af Billedkunstners Forbund (BKF) og er også med i Dansk Forfatterforening (DFF) som illustrator. Hun udstiller fast i ”Arthouse” kunsthandel, Kbh. og Galleri Kellum, Kbh.


Lotte Kjøllers kunst er svær at beskrive, dels fordi hun maler meget i serier, som kan være temmelig forskellige. Fællesnævneren er, at hun bruger mennesket (ofte sig selv) som sin store inspirationskilde. Lotte Kjøller maler, tegner, illustrerer, underviser og holder foredrag. Hendes malerier er næsten altid akryl på lærred….”

Vanløseposten 18 okt. 2007

Citat:
Se på kunst i Vanløse

”….Billedkunstner Lotte Kjøller bruger mennesket som sin store inspirationskilde. Mennesket danner her erfaringsgrundlag, objekt og motiv i hendes kunst. Lotte Kjøllers ekspressive malerier fortæller altid en historie, og hun bruger en flot kolorit. Farver, der arbejder sammen, eller bevidst støder mod hinanden og mennesket….”

Kunstavisen aug/sept. 7/2007 af Liselotte Blom

Citat:

3 fine billedkunstnere præsenteres hos Lauritz.com i Odense

”Jeff Ibbo, Grethe Tranberg og Lotte Kjøller viser spændende værker på special-auktion.”….” Lotte Kjøller, f. 1966 er uddannet privat hos Jeff Ibbo 1992-95 og et halvt år på Ecole des Beaux Artes i Paris + International Fibre and Paper Art Sympiosium, Letland. Lotte Kjøllers billeder tager næsten altid udgangspunkt i menneskelige relationer. Ofte ses et eller flere mennesker i en eller anden situation. En del situationer foregår i naturen, en del i næsten lukket enteriør. Kunstnerens emner omfatter musik, leg og drømmefrekvenser. Farveholdningen er sprudlende. Ofte ses dristige og ekspressive farvekombinationer. Lotte Kjøller har udført en række udsmykningsopgaver helt fra 1988, bl. a. Nicolai Udstillingsbygning, Kbh.; Køge Gymnasium 1990; Kbh. Musiske Aftenskole 1991, Kbh. Hovedbibliotek 2004 og er repræsenteret i Kronprins Frederik og Marys samling fra 2004. Kunstneren har udstillet på en række censurerede udstillinger i ind- og udland, ligesom hun har deltaget i mange separat- og gruppeudstillinger i ind- og udland.”


Skrevet af kunsthistoriker, mag.art. Lise-Lotte Blom

Urban 19/2 2002

Citat:

De smukke nøgne mennesker

”Billedkunst: Nøgenhed er også smukt, og det danner tema for den delvist selvlærte Lotte Kjøller. Den unge billedkunstner har valgt at fokusere på det smukke nøgne menneske, som er et meget vigtigt tema i hendes kunst. Selv siger hun, at der ikke findes noget mere fascinerende end mennesket, både som fysisk og psykisk væsen.

Igennem længere tid har hun malet naturister, og det er disse nyeste og de mest spændende af hendes værker, der danner rammen om udstillingen.”

Guldposten 18/1 2002

Citat:

”Billedkunstner Lotte Kjøller (født i 1966) har studeret hos kunstneren Jeff Ibbo og været på studieophold og rejser til henholdsvis Paris på ”Ecole des Beaux Artes” og Indien. Lotte Kjøller har en flot dataliste, når man tager hendes alder i betragtning. Hun debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1995 og fik hele 3 billeder antaget samme sted i 1996. I 2000 blev hun også antaget på Kunstnernes Sommerudstilling. Lotte Kjøller har udstillet på museér i Danmark og udland og i adskillelige gallerier og kunstforeninger. Hun er medlem af Kunstnernes Sommerudstilling, International Council og Art and Culture – DK (ICAC), kunstnersammenslutningen Ateliér Cirkeline, Saga, og Galleri Nybro…”


Skrevet af Jh

Kunstavisen 9/2001. af Tom Jørgensen

Citat:

Et frugtbart talent
”At knokle derudaf hver dag, at slide og slæbe for at formerne og farverne kan makke ret, at lære at se, føle og forstå motivet; dette er de uomgængelige krav til enhver seriøs maler. En ung kunstner, som efter alt at dømme arbejder udfra denne nødvendige devise, er 34-årige Lotte Kjøller. Som elev af først Ulrich Hoff og nu Jeff Ibbo kommer man ikke sovende til succesen og noget tyder på, at Lotte Kjøller har lært lektien. Hendes malerier, der befinder sig i et frugtbart spændingsfelt mellem fauvisme, pop-kunst og Matisse-arabesker, er i hvert fald præget af god koloristisk sans og kompositionsevne.”

Skrevet af redaktør på Kunstavisen Tom Jørgensen

Dagbladet, Køge 14/2 1995

Citat:

Gult tapet på Rådhuset
”Eksperimenterende udstilling med mange undertoner. Lotte Kjøller og Finn ”Skipper” Christensen har nok engang slået sig sammen og arrangeret en udstilling af eksperimenterende kunst på Rådhuset. Titlen er ”The Yellow Wallpaper” – det gyldne tapet.

”The Yellow Wallpaper” er en 100 årig novelle, og anses af feminister i dag for at være et stykke socialrealisme, ikke som den gyser, den var kendt for i sin samtid. Undertonen i udstillingen i Rådhushallen er forskellig, alt efter, hvordan kunstnerne har tolket og involveret temaet i deres værker, hvor installation, billede og tekst indgår som ligeværdige elementer. Symbolikken er tydelig, idet den kvindelige figur visualiserer en kvindes maniske fascination af hendes gule tapet. Udstillingen indeholder på den måde en feministisk kommentar ved at visualisere den unge kvindes kamp mod et uforstående patriarkat, der ikke vil give hende lov til at være sig selv.


Lotte Kjøller, der i øjeblikket er elev af Jeff Ibbo, har arrangeret udstillingen. Hun arbejder meget med at placere værkerne på utraditionelle måder i rummet. På den måde er hendes værker lige så skulpturelle, som de er billedkunst…..”

Lotte Kjøller har mange gange været i mediernes bevågenhed. Hun har bl. a været omtalt i:

Omtale i aviser og tidsskrifter:

Politiken 12.10.95 og 2.01.09.
BT 30.03.99.
Berlingske tidende 2.01.09.
Kunstavisen 9.02.02 og 09.08.07.
Urban 19.02.02.
JP-København 27.07.02 og 16.11.04 .
Nordjyske Stiftstidende 29.03.04.
Billedbladet 30/04.
Søndag 30/04.
Vanløseposten 9.02.02, 28.09.05, 26.01.06, 11.10.06
Vanløsebladet 8.11. 05
Sjællandske 04.07.06,
Skælskør Avis 11.07.06
Frederiksværk Ugeblad 17.01.07, 31.01.07
Frederiksborg Amts Avis 08.02.07
Fyns Stiftstidende 22.08.07 24 Timer.
Valby-bladet 7.1.09.
Valby Sydhavnen 7.1.09.
Vanløseposten 12.03.09

Omtale i radio:

2006: Vesterbro lokalradio 15.10.06.
2013: Radio 24syv 8.3.13 og 20.9.13.

Omtale i TV:

2002: Kanal København 15.09.02. 25 min. Indslag.

2006: Kanal København 17.01.06 10 min. indslag. Kanal København 20.01.06. 10 min. indslag.

2004: Sverige 1, nov. 2004. 4 min. Indslag.

2011: TV Lorry 11.11.11.

2020: Frederiksberg tv 2020. 4 min indslag:  tors d. 17/9 2 gange. fredag 18/9. Søndag 19/9. tirsdag 22/9. onsdag 23/9.

All rights reserved

© Copyright 2000-2020. All Rights Reserved. Lotte Kjoeller - E-mail Lk@Lk-kunst.dk
It is not allowed to steal photos from this page without permission. Theft is punishable!
Last updated March 2020